Varme, vand, el: hvem betaler hvad i en typisk lejebolig?
Kort svar: Leverer udlejer varmen, betaler du den som hovedregel a conto oven i huslejen og får et årligt forbrugsregnskab. Den må ikke være indregnet i lejen, undtagen ved enkeltværelser og visse ungdomsboliger. Vand afregnes efter måler eller indgår i lejen, hvis der ikke er individuelle målere. El betaler du oftest selv direkte til et elselskab.
Hvem der betaler for varme, vand og el, varierer fra lejemål til lejemål, og det står sjældent så tydeligt i kontrakten, som man kunne ønske sig. Her er udgangspunktet efter lejeloven – og det, du skal holde øje med, før og efter du flytter ind.
Hvordan betaler du for varmen?
Leverer udlejer varme og varmt vand, må udgiften som hovedregel ikke være indregnet i huslejen. Du betaler i stedet et fast a conto-beløb hver måned sammen med lejen, og en gang om året får du et regnskab over dit faktiske forbrug (lejelovens §§ 65 og 71). Har du brugt mere, end du har betalt, skal du betale forskellen. Har du brugt mindre, får du pengene tilbage. Kun ved enkeltværelser og visse ungdomsboliger må varmen indgå i lejen.
Har du selv en aftale med fjernvarme- eller gasselskabet, betaler du direkte til dem, og så har udlejer ikke noget med varmeregningen at gøre.
Hvad med vandet?
Leverer udlejer koldt vand, og har lejligheden individuelle vandmålere, afregnes vandet efter dit forbrug – typisk også a conto med et årligt regnskab (§ 68). Er ejendommen undtaget fra kravet om individuelle målere, er vandet i stedet indeholdt i huslejen. Varme og vand skal gøres op i hvert sit regnskab (§ 72).
Hvem betaler for el?
I de fleste lejligheder har du din egen elmåler og din egen aftale med et elselskab, og elregningen har intet med huslejen at gøre. Leverer udlejer strømmen, må forbruget til andet end opvarmning kun fordeles efter godkendte individuelle målere (§ 69). Lejer du et værelse i udlejers egen bolig, kan lejen ifølge huslejenævnene i Københavns Kommune indeholde alle forbrugsudgifter. Skal du betale særskilt, skal det ske efter egnede målere – ikke efter et skønnet forbrug.
De vigtigste frister for forbrugsregnskabet
Regnskabet skal som hovedregel være kommet frem senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb – ellers mister udlejer retten til at kræve efterbetaling (§§ 75 og 79). Du har 6 uger fra modtagelsen til at gøre skriftlig indsigelse (§ 77). Om undtagelsen for fjernvarme og naturgas, ugyldige regnskaber, betaling i rater og indsigelser kan du læse i guiden Varmeregnskab: frister, efterbetaling og indsigelse.
Kan udlejer hæve dit a conto-beløb?
Ja, med 6 ugers varsel til en betalingsdag. Men a conto-beløbene må samlet højst svare til den udgift, der forventes for regnskabsåret (§ 71). Stiger beløbet markant, er det rimeligt at bede om en forklaring.
Hvad skal du tjekke, inden du skriver under?
- Hvad er indeholdt i huslejen, og hvad betaler du a conto oven i?
- Har du egen elmåler, og skal du selv oprette en elaftale?
- Hvor stort var forbruget sidste år? Spørg udlejer, om du må se det seneste forbrugsregnskab for lejligheden.
- Er a conto-beløbet realistisk? Et lavt beløb får boligen til at se billigere ud, men kan give en stor efterregning.
På LejLet.nu står a conto varme og a conto vand som separate linjer i annoncen, så du kan se dem ved siden af huslejen. Står der ingen a conto-beløb, så spørg udlejer via beskedfunktionen, om varmen er indeholdt i lejen, eller om du selv skal have en aftale med forsyningsselskabet. Og husk, at det er huslejen uden forbrug, der tæller, hvis du søger boligstøtte.