Leje bolig i Danmark som udlænding: det skal du vide

Sidst opdateret 10. oktober 2026

Kort svar: Du kan godt skrive under på en lejekontrakt, før du har et CPR-nummer – det er den normale rækkefølge, for du skal have en fast adresse for at få et. Bed om en skriftlig kontrakt, helst den autoriserede Typeformular A, der siden 1. februar 2025 også findes på engelsk. Betal aldrig for en bolig, du ikke har set.

Du har fået job i Aarhus, du starter om seks uger, og alle formularer ser ud til at kræve et CPR-nummer, som du først kan få, når du har en adresse. Det er den klassiske knude for nytilflyttere i Danmark. Her er, hvordan det hænger sammen, hvad du trygt kan skrive under på, og hvilke former for snyd du skal passe på med.

CPR-knuden – og vejen ud af den

I Danmark kører næsten alt på dit CPR-nummer: løn, bankkonto, egen læge og MitID, der har afløst det gamle NemID. Men du kan først få et CPR-nummer, når du har en fast adresse og faktisk bor der. Hvad der tæller som fast adresse, varierer fra kommune til kommune, men typisk skal du bo der i mindst 1 til 3 måneder.

Rækkefølgen er derfor:

Find en bolig, og skriv under på en lejekontrakt. Lejekontrakten kan bruges som dokumentation for din adresse.
Flyt ind.
Mød personligt op i Borgerservice eller et International Citizen Service-center (ICS) med dit pas, din lejekontrakt og – afhængigt af dit statsborgerskab – din opholdstilladelse eller dit EU-opholdsdokument. Du får dit CPR-nummer, når din adresse bliver registreret.
Med et CPR-nummer kan du få MitID og det gule sundhedskort.

Skal du være her i 3 måneder eller mere (6 måneder for borgere fra EU/EØS og Norden), skal du lade dig registrere. Senere skal du melde flytning senest 5 dage efter, at du er flyttet.

Spørg udlejer direkte, før du skriver under, om du kan melde flytning til adressen. En fremleje, hvor du "ikke kan blive tilmeldt", efterlader dig uden CPR-nummer.

Brug den autoriserede kontrakt – nu også på engelsk

Udlejere må kun bruge standardkontrakter, der er autoriserede (lejelovens § 14). Standardkontrakten til private lejeboliger er Typeformular A, 10. udgave, og siden 1. februar 2025 har der også været en autoriseret engelsk udgave (bekendtgørelse nr. 77 af 2025). Den, der udarbejder kontrakten, vælger dansk eller engelsk, og i den engelske udgave skal alle felter udfyldes på engelsk. Begge udgaver kan hentes gratis på boligministeriets side om private lejeboliger.

Bruger udlejer en standardkontrakt, der ikke er autoriseret, er aftalen stadig gyldig, men vilkår, der giver dig færre rettigheder end loven, er ugyldige. Begge parter kan kræve, at lejeaftalen bliver skriftlig (§ 11).

Hvad kan du blive bedt om at betale?

Depositum: højst 3 måneders husleje (§ 59). Ifølge Life in Denmark, myndighedernes guide til nytilflyttere, er 1 måned for et værelse og 3 måneder for en lejlighed det normale.
Forudbetalt leje: højst 3 måneders husleje og aldrig mere end lejen for din opsigelsesperiode.
Forbrug: Varme og vand betales typisk a conto – et fast månedligt beløb oven i huslejen, der gøres op én gang om året.
Intet for at få kontrakten. Det er ulovligt at kræve et gebyr eller at gøre lejeaftalen betinget af, at du køber udlejers møbler (§ 15), og du kan kræve pengene tilbage.

Snyd, der rammer nytilflyttere

Svindlere ved, at folk, der flytter hertil fra udlandet, har travlt og svært ved at se boliger. Politiet råder dig til at:

tjekke, hvem der ejer boligen, på tinglysning.dk eller boligejer.dk, og bede en privat udlejer om dokumentation for ejerskabet
lave en omvendt billedsøgning på billederne – stjålne billeder er et klassisk tegn
aldrig betale depositum, forudbetalt leje eller husleje for en bolig, du ikke selv har været inde i; et videoopkald er ikke nok
kun betale ved overførsel til en dansk bankkonto, aldrig kontant, og være varsom med udenlandske konti, Western Union og PayPal
aldrig sende billeder af dit pas eller anden legitimation
ikke lade dig presse til at skrive under

Den klassiske historie: "Udlejeren" er i udlandet, kan ikke vise dig boligen og sender nøglerne med posten, så snart du har overført depositum. Har du allerede betalt, så kontakt din bank med det samme, og anmeld det til politiet. Læs mere i Sådan undgår du snyd ved boligleje.

Du har de samme rettigheder som alle andre lejere

Lejeloven beskytter dig på nøjagtig samme måde som danske lejere. Et par ting er særligt vigtige i de første måneder:

Giv udlejer besked om de mangler, du vil gøre gældende, senest 2 uger efter, at lejeforholdet er begyndt – gør det skriftligt, så du kan dokumentere det (§ 91).
Som lejer kan du normalt opsige lejemålet med 3 måneders varsel eller 1 måned, hvis du lejer et værelse i udlejers egen bolig (§§ 169 og 175). En tidsbegrænset kontrakt kan dog ikke opsiges før tid, medmindre det er aftalt (§ 173).
Uenigheder kan indbringes for huslejenævnet for 367 kr. (2026).
Lejer du en bolig med eget køkken og bor fast i den, kan du have ret til boligstøtte.

Det fulde overblik finder du i Dine rettigheder som lejer i Danmark.

Hvad LejLet.nu kan hjælpe med – og hvad vi ikke gør

LejLet.nu findes også på engelsk. Hver annonce viser huslejen, depositum, eventuel forudbetalt leje og a conto-beløb samt den samlede indflytningspris, og du kan skrive direkte til udlejer på siden. I vores annonceformular vælges adressen fra det officielle danske adresseregister, og vi tjekker, at depositum og forudbetalt leje hver for sig ikke overstiger 3 måneders husleje. Vi tjekker ikke, om den forudbetalte leje overstiger lejen i din opsigelsesperiode (fx 1 måned på et værelse i udlejers egen bolig). Virksomheder kan få mærket "Godkendt udlejer" (et grønt flueben ved udlejers navn), når deres CVR-nummer er aktivt, og vi manuelt har godkendt, at kontoen repræsenterer virksomheden. Private udlejere bliver ikke identitetsverificeret, og LejLet.nu håndterer ikke betalinger – så alle rådene ovenfor gælder stadig. Ser en annonce forkert ud, så brug "Anmeld annonce".